mandag den 31. marts 2008

Sommerferie 2008

Vi elsker at holde sommerferie :) og vi er rigtig gode til det. Vi "plejer" at have 3 uger sammenhængende og det giver god mulighed for, at slappe af og tage ferie lidt som den nu kommer.
Vi har holdt ferie på mange måder, men campingferie i Europa har været hittet i flere år.
I år har vi 1 uge sammen hele familien og resten af vores ferie er strøet ud over juli og august. Det er anderledes, men selvvalgt.
Vi kan dog godt mærke, at det stiller nogle andre krav til vores planlægning. Vi har ikke lige 3-4 dage til, at "mærke" efter hvad vi har lyst til. En yderligere udfordring er, at vores piger er 8,13 og 16 år og deres forventninger til en ferie er ikke umiddelbart den sammen. Og vi forældre har også forskellige forventninger. Så den næste måneds tid bliver sjov. Vi skal beslutte os for hvilken familieferie vi skal holde i sommeren 2008.
Emnerne er mange og meget forskellige, både i destination, emne og pris. Endnu har vi lov, at drømme og brede ud. Alle gode ideer skal have lov, at komme i spil.
Ønskerne er pt. badeferie i Thailand (kan ikke nås på 1 uge), badeferie (charter) Grækenland, kajakferie i Norge eller på Silkeborgsøerne, badeland, vandretur i fjelde eller bjerge, Disney i Paris, storbyferie i Europa.
Ja, mulighederne er mange. Lige nu vil vi drømme og lege med mulighederne. Om en måneds tid skal vi nok til, at være mere seriøse og i løbet af maj skulle vi gerne have besluttet os.

Hvad skal du i sommerferien?

En frisk start på foråret

Det er højsæson for forårsrengøring! I år står min på en indre rengøring. Jeg er topmotiveret. Imorgen starter 10 uger med fokus på sundhed. Metoden er beskrevet her og du kan følge med lige her.

En dejlig dag

Vi havde en dejlig dag igår. Mellemste blev fejret præcist som hun havde drømt om. Dagen var præget af god stemning og glade mennesker. Der var taler og sange som på kærligste vis fortalte historier og oplevelser fra hendes 13 årige liv. Hun tog imod, smilende og med et glimt i øjet. Netop det alle fremhævede som et af hendes kendetegn; hendes smil og altid friske bemærkning; hun er et fantastisk dejligt menneske.
Hendes søstre havde lavet en meget personlig sang og mindste rejste sig op på stolen og holdt en fin tale til sin søster!
Idag er vi lidt trætte, på en god måde! Mange gode oplevelser og indtryk skal fordøjes. Vi holdt alle 5 formiddagen fri, så der har været god tid til nærvær.

søndag den 30. marts 2008

Mellemstes dag

Om lidt kører vi mod kirken. Mellemste skal konfirmeres og derefter samler vi familie og venner til, at fejre hende.
Jeg håber, hun får præcist den dag hun har drømt om!

lørdag den 29. marts 2008

Sommertid

De sidste forberedelser til dagen imorgen er på plads. Dog mangler vi en ret væsentlig forberedelse, uret skal stilles til sommertid. Tænk hvis vi glemte det...
Mellemste er et meget struktureret og omhyggelig barn, så selvfølgelig har hun fuldstændig på alle vores ure. Vi skal nok være klar i kirken kl. 9.30.

Om præcist 22 minutter går vi i sort en times tid. Måske skulle vi benytte muligheden for, at smutte tidligt i seng, så vi kan være friske og udhvilet når urene ringer kl. 5 - og det ER sommertid.

Earth Hour

Som den opmærksomme bruger af Google opdagede jeg, at startsiden hertil morgen var sort. Første tanke var; skide computer. Men nej, der var en mening med den sorte skærm.

Følgende er "sakset" fra Google.

Earth Hour

Brugere af Google i Danmark vil i dag bemærke, at vi har "slukket lyset" på Google.dk som en gestus for at øge opmærksomheden om den verdensomspændende klimabegivenhed Earth Hour, der i Danmark hedder "Sluk lyset Danmark".
På lørdag, den 29. marts 2008, opfordrer Earth Hour folk over hele verden til at slukke lyset i en time – fra kl. 20.00 til 21.00 lokal tid. Denne dag vil byer over hele verden, herunder København, Chicago, Melbourne, Dubai og Tel Aviv, afholde begivenheder for at vise deres engagement i energibesparelse.
Som følge af Googles engagement i miljøbevidsthed og energieffektivitet støtter vi i høj grad klimabegivenheden Earth Hour og har i dag mørkelagt vores hjemmeside for at være med til at øge bevidstheden om det, vi håber, bliver en særdeles vellykket global begivenhed.
Hvorfor har Google valgt netop denne organisation?Vi mener, det er vigtigt, at vi tager del i bekæmpelsen af klimaændringerne og synes, at Earth Hour er en vigtig begivenhed på det rigtige tidspunkt. Desuden mener vi, at tanken om, at den enkelte skal "slukke lyset", er noget, som milliarder af mennesker verden over kan deltage i. Med andre ord synes vi virkelig godt om tanken, og vi har derfor gjort noget ved sagen.
Hvorfor slukker Google ikke permanent for lyset på hjemmesiden og gør den sort?Vi er engageret i at begrænse klimaændringernes indvirkning ved at fremme energieffektiviteten, men aktuel analyse antyder, at en permanent ændring til en sort baggrund hverken vil være til gavn for miljøet eller vores brugere. Vi er imidlertid altid på udkig efter, hvordan man kan forbedre brugernes oplevelse, og hvis ny forskning afslører nye resultater, er det muligt, at vi ændrer mening.
Hvordan får jeg Google til at gøre noget lignende for min organisation eller mit projekt?Vi tager gerne imod dine idéer til, hvordan vi bliver mere socialt og miljømæssigt ansvarlige. Selv om vi hverken kan garantere en plads på Googles hjemmeside eller svar på enhver henvendelse, læser vi alle de e-mails, vi modtager, og er glade for dine idéer til organisationer, som du mener, vi burde fremhæve. Hvis du vil sende et forslag, beder vi dig sende det til os på følgende adresse: proposals@google.com.
©2008 Google

Engang imellem skal der et nedbrud eller på anden måde en ændring til, at jeg stopper op og forholder mig (kritisk) til et emne. Ikke fordi jeg ikke har en mening om stort set alt :) men nok mere fordi jeg ikke prioriterer tiden til dette i min hverdag. Men her til morgen fik jeg stoppet op, takke være en sort skærm!
Hvordan er det for dig?

Tidlig morgen

Jeg sidder i køkkenet med den bærbare og nyder den tidlige morgen. Resten af huset sover, så her er stille.
Jeg sidder i tankerne og gennemgår dagen imorgen, mellemste skal konfirmeres. Er der noget vi har glemt, hvad mangler vi...
Jeg tror, vi har husket det hele. Der er et par småting vi skal gøre færdige idag, lige det sidste. Men sådan er det vel altid, ihvertfald her hos os. Vi mangler lige det sidste...

Dagen imorgen starter tidligt. Pigerne skal være hos frisøren kl. 7.00 og det er efter sommertid. De skal tidligt i seng i aften!

Nu vil jeg nyde dagens første kop kaffe i fred og ro.

fredag den 28. marts 2008

Tanker fra idag

Jeg har god tid idag. En dejlig fornemmelse, men åbenbart også lidt skræmmende. For hvordan skal jeg bruge denne tid mest konstruktivt.
Morgenen har budt på god tid og her midt på formiddagen blev jeg ramt af tanker om hvad jeg dog skulle lave på denne dag med god tid. Jeg måtte jo bruge tiden til noget fornuftigt! Jeg kunne jo lige...
Jeg kender kun alt for godt de tanker. Jeg skal være produktiv, jeg skal præstere og levere, jeg kan da ikke bare "være". Det er et gammel mønster for mig, som jeg åbenbart let kan falde tilbage i. Forskellen fra tidligere og så til nu er, at jeg kender signalerne. Det gør mig istand til, at stoppe op og gøre noget andet og dermed ende i mit gamle mønster. Jeg benytter mig af teknikken Mindfulness. Mindfulness tager afsæt i buddistiske begreber, at være fuldt til stede i nuet, at opnå ægte selvindsigt, at være autentisk over for sig selv og andre og at tage det fulde ansvar fos egen lykke.
Det er så simpelt og alligevel indimellem så svært!

Post Danmark

I aftes var der er indlæg i tv-avisen omkring Post Danmark og deres pakke leveringer. Jeg hørte kun efter med et halvt øre for jeg havde intet at klage over i forhold til Post Danmark. Jeg har altid fået mine pakker og de pakker jeg har sendt er også nået frem til tiden.
Men da jeg så chekker mail inden sengetid er der en vedr. Operation Påskeglad. Min pakke er ikke nået frem til modtageren.
Straks jeg læser mailen bliver jeg fyldt med en masse forskellige tanker og følelser. Jeg får sorteret i det hele og sidder nu med en stor irritation over, at Post Danmark ikke har leveret den vare jeg har købt! Samtidig er jeg meget ærgelig over, at min påskepakke ikke nåede frem til modtageren og gjorde hende Påskeglad.
Men vi skal ikke snydes, hende og jeg, vi skal have lov, at blive glade. Jeg elsker, at give gaver og den oplevelse skal Post Danmark ikke snyde mig for. Så jeg vil sende en ny gave til hende.

torsdag den 27. marts 2008

Lang weekend

Jeg holder lang weekend nu. Faktisk har jeg haft fri siden kl. 15 og skal først møde på arbejde igen mandag kl. 12.30.
Mellemste skal jo konfirmeres og i god tid havde jeg planlagt et par feriedage i den forbindelse. Jeg ved af erfaring, at der ville være et par ting der manglede at blive lavet færdig. Men vi har været rigtig gode med planlægningen denne gang. Jeg mangler kun at tage kopier af en sang og aflevere bordplan på restauranten. Det er en god fornemmelse.
Så dagen imorgen skal nydes i fulde drag. Jeg skal tidligt op og spise morgenmad med pigerne, sende dem i skole og derefter har jeg hele formiddagen til min rådighed. Jeg kan gøre lige præcist det jeg har lyst til!
Jeg vil temmelig sikkert vaske lidt tøj, støvsuge og ellers sysle rundt med andre praktiske forefaldne opgaver, indtil jeg vil finde mig til rette i sofaen med strikketøj, kaffe og lydbog!
Se det er en rigigt feriedag!

Når mellemste kommer fra skole skal vi til Århus og købe cowboybukserne til andendagstøjet. Og når vi nu alligevel er i byen, vil vi helt sikkert benytte lejeligheden til at ose og måske shoppe lidt. Det er vi nemlig rigtig gode til - sammen.
Jeg glæder mig til at holde ferie imorgen!

Vi skal hygge os...

mellemste og jeg. Vi er nemlig alene hjemme iaften, resten af familien har andre aftaler. Så vi to har netop bestemt, at aftenen skal bruges i sofaen under et fælles tæppe og med en god tøsefilm. Jeg vil nyde aftenen i dejligt selskab.

Farfar

Jeg har idag været på sygehuset og besøge min gamle farfar. For første gang i sit liv er han indlagt på et sygehus - og med god grund. Han har været meget syg i de sidste 10 dage. Hvad han helt konkret fejler er det ikke lykkedes at finde ud af endnu. Det nærmeste lægerne er kommet en diagnose er betændelse i blodet! Ikke speciel konkret, men nok til at de har kunne behandle ham. Han har fået store doser af pencillin og idag ser det ud til, at det har virket.
Farfar var oppe og sidde i en stol og han så efter omstændighederne godt ud. Humøret er igen på vej op og han havde mere mod på livet. Det var dejligt, at se ham sådan.
Vi fik en snak om hvordan livet hurtigt kunne ændre sig - og det har han jo så evigt ret i. Men i modsætning til et par at de oplevelser andre bloggere har været igennem og befinder sig midt i lige nu, så vil jeg nu alligevel sige, at med hans alder og et lang hårdt arbejdsliv bag sig, så er det vel forventligt at han på et tidspunkt mærker til det at blive ældre? Han har haft et godt langt liv og har i mange år været forskånet for sygdom, så han har været heldig. Og jo, det ville han da godt give mig ret i. Samtidig ville han da lige tilføje, at den service han havde oplevet på sygehuset langt oversteg det han havde forventet. Alle var så søde og rare mod ham!
Det var et godt besøg hos farfar idag og jeg gik derfra med en god fornemmelse.

onsdag den 26. marts 2008

Konfirmation

På søndag skal mellemste konfirmeres. De sidste forberedelser er igang og snart kan vi melde; "klar til konfirmation". Forberedelserne har på det sidste mest været præget af praktiske opgaver; bordkort, bordplan, tøj, madplan, bestille frisør osv.
Vi er nu nået så langt i de praktiske forberedelser, at vi igen kan tale om hvorfor hun skal konfirmeres. Hun skal bekræfte sin dåb og takke være en god og inspirerende konfirmationsforberedelse er hun oplyst og afklaret. Hun har en holdning til det der skal foregå på søndag og hun har taget stillinge - igen. Hun er klar til, at bekræfte dåben.
Og det er så det mor - "hvornår er det vi skal være ved frisøren"?
Ak, ja, ritualet er selvfølgelig vigtigt, men der er nu andre ting der er meget mere spændende inden man skal være hovedperson til sin egen fest!

Så kom sneen...

endelig til Djursland. Et smukt tykt tæppe af sne dækkede haven imorges. Jeg elsker sne...

tirsdag den 25. marts 2008

Åh, nej

Den kommende konfirmand er netop gået i seng, med høj feber, blanke øjne og ondt i hele kroppen. På søndag kl. 9.30 skal hun være i kirken, omklædt og med fint sat hår. Bare hun når det? Ihvertfald er morgendagens fællesudflugt med de andre konfirmander og præsten aflyst. Hun må blive i senge og se at blive rask.

Mit navn og mig

Jeg faldt lige over denne på blogthings. Det er da lidt sjovt og tankevækkende, at mit navn kan sige så meget om mig. Er det tilfældigt eller...

You are usually the best at everything ... you strive for perfection. You are confident, authoritative, and aggressive. You have the classic "Type A" personality.You are very intuitive and wise. You understand the world better than most people.You also have a very active imagination. You often get carried away with your thoughts.You are prone to a little paranoia and jealousy. You sometimes go overboard in interpreting signals.You are fair, honest, and logical. You are a natural leader, and people respect you.You never give up, and you will succeed... even if it takes you a hundred tries.You are rational enough to see every part of a problem. You are great at giving other people

Nyt arbejde

Jeg har søgt og fået nyt arbejde! Egentlig er jeg vildt priviligeret. Jeg har et arbejde som jeg er virkelig glad for. Men jeg blev opfordret til, at søge en ny projektstilling i kommunen. Da jeg læste beskrivelsen var jeg ikke i tvivl, dette var mit drømmejob. Så jeg søgt, kom til samtale og fik jobbet!
Idag har jeg så sagt op på mit nuværende arbejde. Det var absolut ikke let, for jeg er jo rigtig glad for, at være der. Men det nye er DRØMMEJOBBET.
Søde kollegaer og min leder har idag ønsket mig tillykke og samtidig sagt, at de var kede af at jeg havde valgt at skifte.
Nu skal den næste måned bare flyve afsted, 1 maj starter jeg på DRØMMEJOBBET. Jeg føler mig virkelig priviligeret!

mandag den 24. marts 2008

Hjemme igen

Uh, hvor er det dejligt at komme hjem igen! Jeg elsker, at være ude, men jeg elsker også at komme hjem igen. Hjemkomsten imorges var smuk. Vi kom fra søsiden og kunne se et hvidt landskab tage imod os. Hirtshals var dækket at et fint lag sne og ned igennem Jylland kørte vi i både, sol, dis og sne. Vejret i Danmark er forunderligt.
Vel hjemme har vi lidt sne i haven. Der har været kold kan vi se, på havebassinet er der et tykt lag is og bladene på træer og buske er krøllet af frosten. Men vi er hjemme, godt mætte af oplevelser. Vi har haft 6 skønne dage i Norge sammen med hele familien. Vi har stået på ski i perfekt sne og høj solskin, vi har spillet spil og hygget os. Så vi er alle dejlige tilpas og klar til, at hverdagen starter imorgen.

onsdag den 19. marts 2008

Om lidt bliver her stille

ihvertfald lige et par dage. Vi drager til Norge og står på ski. God påske!

tirsdag den 18. marts 2008

Uden mad og drikke...


dur helten ikke! Ej heller kan vi holde til 5 dages intensiv skiløb, hvis vi ikke spiser sundt og nærende. Det ved jeg af erfaring! Så lige nu er der gang i div. gryder, potter og pander. Der laves sund og nærende mad til os hjemmefra. Jeg ved nemlig også af erfaring, at aftensmaden skal være let at lave efter en hel dag på fjeldet.

Rejseforberedelser

Normalt når jeg skal ud, at rejse så forbereder jeg mig godt på destinationen. Jeg bruger google og læser i diverse rejsebøger. Men ikke denne gang, jeg tjekker kun snedyben på Hafjell.
Det er nemlig en af de vigtigste ting til en skiferie. Og det ser rigtig fint ud. Hafjell er klar og om lidt er vi klar til 5 dage i sneen, med skiene på fødderne!

mandag den 17. marts 2008

Nu sneer det

Uden for mit vindue hvivler snefnug rundt! Jeg går herinde og pakker til skiferien. Vi skal nok få sne, måske både i Danmark og i Norge. Jeg elsker sne...

Det bliver vi nok nød til at engagere os i...

Vi havde netop siddet os set Album og grinet af denne bemærkning og ellers underet os over budskabet i Album, hvis der da er sådan et.
De var lige kørt, da telefonen ringede; "Vil I komme ud til hovedvejen, vi er kørt kalt. Vi har det okay, men skal omkring skadestuen!" Om vi ville komme? selvfølgelig ville vi det.
Afsted vi kørte. En underlig fornemmelse, at sidde i bilen og vide at man om lidt ankommer til en færdselsulykke. Man ved de er "okay" og ikke mere.
Jeg fik et chok, da vi nærmede os. Der var blå blink overalt på en strækning på 200 meter. Jeg måtte huske mig selv på, at de var "okay".
Først passerede vi en politibil, så holdt der en ambulance. Redderen der stod udenfor var mandens kollega, så han kunne fortælle, at de ikke var kommet slemt tilskade, men skulle med på skadestuen og have undersøgt ryg og nakke. De var blevet påkørt bagfra af en bil med forholdsvis høj hastighed.
I den tredie ambulance var de begge, bror og svigerinde, de var tydeligvis chokeret. Der holdt en lægebil og alt i alt var der rigtig mange mennesker. Godt manden var med, dette er hans fagområde og han kunne berolige mig. Så mange biler kommer der til en ulykke med 5 tilskadekommende! Det er almindelig procedure.
De blev tilset af læge og brormand lagt på spineboard. Han havde slået nakke og ryg, så de tog ingen chancer.
Da ambulancen kørte mod skadestuen, kørte vi efter. De skulle ikke være alene, vi ville gerne engagere os!
De blev undersøgt, brormand ct-skannet og alt var som det skulle være. De havde fået et slag og derfor var de ømme, men alt var normalt. Et par timer senere kan vi alle forlade skadestuen. De har fået smertestillende med og besked om, at tage den lidt med ro et par dag og ellers lytte til deres krops signaler.
Vi er lettede, de var heldige, det kunne være gået rigtig galt.... men det gjorde det ikke. Det er det vi skal fokusere på.

søndag den 16. marts 2008

Stille på bloggen

Der har i et par dage været lidt stille her på min blog. Ikke fordi, at mit liv har været stille, mere fordi jeg har haft andre gøremål og derfor ikke har haft tiden til, at besøge blogland.
Idag skal det være anderledes, jeg vil i eftermiddag tage et lang besøg i blogland og blive opdateret på hvad i hver især går og laver. Jeg savner, at følge med i jeres hverdag! Så det skal der være tid til idag.
Først skal formiddagen dog bruges på hundetræning. Vi skal i skoven med hvalpeholdet idag. Jeg håber vejret arter sig og bliver godt. Min lille hund bliver frygtelig kold i regnvejr, men jeg kan ikke få mig selv til at iklæde hende tøj. Så jeg håber, at det holder tørt.
Mellemste skal i kirke i forbindelse med hendes konfirmationsforberedelse. Efter kirke er der fælles frokost i forsamlingshuset.
Om 14 dage skal hun konfirmeres. Vi glæder os og nyder, de sidste forberedelser til en forhåbentlig dejlig dag.
Dog har vi lige en lille skiferie i næste uge. Min far fylder rundt i år og har inviteret hele familien med til Norge på ski. Så vi tager afsted på onsdag og vender hjem igen mandagen efter. Det kræver også en smule planlægning og meget pakken. Ski og udstyr til 5 fylder meget!
Så lige nu er der nok, at få tiden til at gå med. Men vi har alle påskeferie og er igrunden ret godt med i de forskellige forberedelser, så vi når det hele - også at hygge os!
Nu vil jeg nyde dagens første kop kaffe i dejlig fred og ro.

søndag den 9. marts 2008

Fuldt hus

Idag har huset været fuldt af skønne unger i alderen fra 1½ til 16 år. Der har været liv og glade dag, sikke en kontrast til den foregående uge!
Vi skulle passe nevøen på 1½ år. Det er noget der passer os alle!
Derudover var der besøg af venner og veninder, så vi har været mange i huset idag. Til frokost var vi 9 samlet omkring bordet.
Det har været en dejlig dag med masser af leg, larm og rod. Vi har hygget os.
Nu er der ved at være ro rundt på pigernes værelser. Vi er alle lidt trætte efter den meget aktivitet. Så nu vil jeg finde mit strikketøj frem og nyde at der er stille i huset nu.

lørdag den 8. marts 2008

Hjemme igen

Så er alle pigerne hjemme igen! Hold da op hvor har jeg savnet dem. Imorgen skal jeg nyde, at have dem alle omkring mig igen. Jeg glæder mig...

Stenen

Dette er et billede af stenen i mit liv! Lige så længe jeg kan huske tilbage har jeg "kendt" denne sten. Fra min farmors køkken kan jeg se stenen og da jeg var barn så vi ofte mod stenen, vi talte om stenen og når der var lavvandet gik vi hen til stenen, aldrig helt hen til den for sandet rundt om den var blødt og vi kunne synke i!

Jeg bor stadig tæt ved stenen og ser den dagligt. Nogle dage er den helt fri og står på en lille revle, andre dage er det kun toppen der stikker op af vandet. Men jeg kan altid få øje på den. Den står der som et sikkert pejlemærke.

Når årstiden passer sejler jeg forbi stenen i min kajak, jeg kan sejle helt tæt og indimellem må jeg lige røre.

Jeg har netop været på stranden med børn og hund og som så ofte før fandt vores øjne "Holger-stenen" og vi fik en snak om hvorfor den står der ude midt i vandet.

Tøsetur

Mindste og jeg skal idag have en rigtig "tøsedag" - kun os to. Vi skal til Århus og shoppe. Der skal kigges på og forhåbentligt købes til til mellemstes konfirmation. Derudover skal vi nyde, at det bare er os to der har en hel dag sammen. Der er ikke nogle planer, vi tager det som det kommer. Et er sikkert, vi skal hygge os.

fredag den 7. marts 2008

Mit hjem

Inspireret af Losarinas mor har jeg tænkt over hvad mit hjem betyder for mig. Den første tanke der faldt mig ind var, at mit hjem er min base! og ja, sådan er det vel for de fleste, så det er der jo ikke noget stort, spændende eller anderledes i. Men mit hjem er så meget mere for mig. Jeg har i mit voksne liv flyttet et par gange og derfor ved jeg, at mit hjem har stor betydning for hvordan jeg kan leve mit liv.
Mit hjem er der hvor jeg bor fysisk, men i høj grad også mentalt. Det fysiske det kan klares på en weekend, så er jeg flyttet ind og kommet på plads. Men den mentale flytning den tager tid, lang tid for mit vedkommende. Her hvor jeg bor nu, tog det mig mellem 2-3 år at flytte mentalt ind.
Det er lang tid, at være uden mental bopæl og i perioder følte jeg mig da også temmelig rodløs og voldsom utålmodig. Men den mentale indflytning kan ikke forceres. Den tager den tid den tager!

Jeg tænker ikke så meget på hvordan andre ser mit hjem. Men det kunne være sjovt, at spørge som Losarinas mor. Jeg vil gøre det! Jeg vender tilbage med svarende senere:)

Endnu et kursus - på Fyn

Der må være noget med Fyn og kursus! Jeg er netop hjemvendt fra endnu et kursus, afholdt på Fyn.
Denne gang var emnet : Kommunikation med selvmordstruede. Et spændende kursus, der er vældig relevant i min hverdag. Kursets undervisere var fra Livslinien og meget kompetente i formidlingen af et svært og til tider tabu belagt emne.
Jeg tog derfra med ny erfaring og føler mig bedre rustet til den svære samtale. Lige nu skal de nye oplevelser fordøjes og det udleverede material gennemlæses endnu engang, inden hverdagen igen trænger sig på.

onsdag den 5. marts 2008

Snart

er der lyst om morgenen, når jeg står op. Foråret og dermed lyset er på vej. Morgenens rutiner ændrer sig efter årstiden. Snart kan jeg nyde dagens første kop ude i haven!
Det er endnu lidt for tidligt, så den må nydes som jeg så ofte har gjort i vinter, inden foran brændeovnen.

mandag den 3. marts 2008

Tanker om tid

Forstil dig, at der er en bank, der hver morgen sætter 86.400,- kr. ind på din konto.
Men saldoen overføres ikke fra dag til dag.
Hver aften slettes alt, som du ikke fik brugt i løbet af dagen.
Hvad ville du gøre?
Hæve hver en øre selvfølgelig!

Hver af os har sådan en bank.

Dens navn er TID.

Hver morgen sættes 86.400 sekunder ind på din konto.
Hver aften afskriver den som tab alt det, du ikke fik invisteret i et godt formål.
Der overføres ingen saldo.
Der tillades intet overtræk.
Hver dag åbner den en ny konto for dig.
Hver aften brændes dagens rester.
Hvis du undlader at bruge dagens indestående, så er tabet dit.

Du skal leve i nuet med dagens indskud.
Invester det på en måde, så du får det bedste afkast i helbred, lykke og glæde.
Tiden iler. Få det bedste ud af hver dag!

For at forstå værdien af ET ÅR så spørg en studerende, der er dumpede til eksamen.

For at forstå værdien af EN MÅNED, så spørg en mor, der har født et barn for tidligt.

For at forstå værdien af EN UGE, så spørg udgiveren af et ugeblad.

For at forstå værdien af ET MINUT, så spørg en, der lige er kommet for sent til toget.

For at forstå værdien af ET SEKUND, så spørg en person, der lige med nød og næppe undgik en ulykke.

For at forstå værdien af ET MILLISEKUND, så spørg en, der fik sølvmedalje ved olympiaden.

Værdsæt hvert øjeblik du har! Og husk - tiden venter ikke på nogen!

I går er historie.
I morgen kender vi ikke.
I dag er en gave! Nyd den!

(Fra skriftlig oplæg til en dag med teambuilding, 2004)

Hverdags sysler

Mindste er i bedring. Hun nipper til forskellige spiser og hygger på sofaen. Håber det "bare" er en mave- influenza der har ramt hende. Jeg håber smerterne i maven snart er helt væk.
Vi har god tid idag. En hel ekstra fridag er til vores rådighed. Det giver overskud, både idag men også på "kontoen" generelt.
Hunden nyder, at vi er hjemme. Hun følger mig tæt og tager gerne plads ved mine fødder, hvorend jeg sidder.
Jeg er nysgerrig på hvad dagen vil bringe os. Vi skal læse højt for hinanden, måske se en børnefilm, hygge med mad, sidde tæt i sofaen og snakke.
Idag er det bare os to, mindste og mig.

Ændringer i dagens program

Mindste har ondt i maven. Sådan rigtig ondt, hun græder og krummer sig sammen. Så hurtigt blev der foretaget ændringer i dagens program. Jeg havde mulighed for, at ændre mit, så jeg skal være hjemme med mindste idag.
Lige nu er hun puttet på sofaen med varmepude og dyne. Hvad mon har ramt hende?

søndag den 2. marts 2008

Dagens løbetur

På dagens løbetur langs vandet fik jeg øje på et par kitesurfere. De havde perfekte forhold til, at dyrke deres sport idag. Der var storm over Kattegat.
Storm er ikke det perfekte løbevejr, for på et eller andet tidspunkt skal jeg løbe i modvind. Idag var det særlig slemt for vindstødende havde god styrke og flere gang føltes det som om jeg blev stoppet af vinden.
Så lige præcis idag ville jeg hellere havde været kitesurfer, hvis det altsår ikke var fordi jeg er højdeskræk og derfor har det bedst med fødderne på jorden. Men man har vel lov, at drømme?
Da jeg efter endt løbetur vendte tilbage med kameraet for, at forevige kitesurferne var de ved, at pakke sammen. Men møllerne de står der og drejer lystigt i vinden, så de blev dagens motiv.