Morgenstund har guld i mund! Ja, det er sikkert rigtigt, ihvertfald på bestemte årstider. Her i de mørke vintermåneder er der ikke meget guld over sådan en mandag morgen. På den tid hvor mit vækkeur ringer er alt mørkt.
Så er det godt, at jeg har brændeovnen. Den kan sprede lidt guld over mandag morgen. Lidt brænde ind i ovnen og straks danser flammerne lystigt bag glasset. Det smukke farvespil kan ses i mørket i stuen og hurtigt kan varmen mærkes i rummet.
Jeg elsker, at sidde i sofaen foran brændeovnen med min morgenkaffe. Især i de mørke vintermåneder.
2 kommentarer:
Og jeg gad godt sidde helt stille ved siden af dig med kaffe i koppen og tænke starten af dagen igang. Hilsner fra Ærø
Du skal være velkommen! Det er en perfekt måde at starte dagen på.
Send en kommentar