Farfar

Jeg har idag været på sygehuset og besøge min gamle farfar. For første gang i sit liv er han indlagt på et sygehus - og med god grund. Han har været meget syg i de sidste 10 dage. Hvad han helt konkret fejler er det ikke lykkedes at finde ud af endnu. Det nærmeste lægerne er kommet en diagnose er betændelse i blodet! Ikke speciel konkret, men nok til at de har kunne behandle ham. Han har fået store doser af pencillin og idag ser det ud til, at det har virket.
Farfar var oppe og sidde i en stol og han så efter omstændighederne godt ud. Humøret er igen på vej op og han havde mere mod på livet. Det var dejligt, at se ham sådan.
Vi fik en snak om hvordan livet hurtigt kunne ændre sig - og det har han jo så evigt ret i. Men i modsætning til et par at de oplevelser andre bloggere har været igennem og befinder sig midt i lige nu, så vil jeg nu alligevel sige, at med hans alder og et lang hårdt arbejdsliv bag sig, så er det vel forventligt at han på et tidspunkt mærker til det at blive ældre? Han har haft et godt langt liv og har i mange år været forskånet for sygdom, så han har været heldig. Og jo, det ville han da godt give mig ret i. Samtidig ville han da lige tilføje, at den service han havde oplevet på sygehuset langt oversteg det han havde forventet. Alle var så søde og rare mod ham!
Det var et godt besøg hos farfar idag og jeg gik derfra med en god fornemmelse.