torsdag den 27. marts 2008

Lang weekend

Jeg holder lang weekend nu. Faktisk har jeg haft fri siden kl. 15 og skal først møde på arbejde igen mandag kl. 12.30.
Mellemste skal jo konfirmeres og i god tid havde jeg planlagt et par feriedage i den forbindelse. Jeg ved af erfaring, at der ville være et par ting der manglede at blive lavet færdig. Men vi har været rigtig gode med planlægningen denne gang. Jeg mangler kun at tage kopier af en sang og aflevere bordplan på restauranten. Det er en god fornemmelse.
Så dagen imorgen skal nydes i fulde drag. Jeg skal tidligt op og spise morgenmad med pigerne, sende dem i skole og derefter har jeg hele formiddagen til min rådighed. Jeg kan gøre lige præcist det jeg har lyst til!
Jeg vil temmelig sikkert vaske lidt tøj, støvsuge og ellers sysle rundt med andre praktiske forefaldne opgaver, indtil jeg vil finde mig til rette i sofaen med strikketøj, kaffe og lydbog!
Se det er en rigigt feriedag!

Når mellemste kommer fra skole skal vi til Århus og købe cowboybukserne til andendagstøjet. Og når vi nu alligevel er i byen, vil vi helt sikkert benytte lejeligheden til at ose og måske shoppe lidt. Det er vi nemlig rigtig gode til - sammen.
Jeg glæder mig til at holde ferie imorgen!

Ingen kommentarer: