fredag den 7. marts 2008

Mit hjem

Inspireret af Losarinas mor har jeg tænkt over hvad mit hjem betyder for mig. Den første tanke der faldt mig ind var, at mit hjem er min base! og ja, sådan er det vel for de fleste, så det er der jo ikke noget stort, spændende eller anderledes i. Men mit hjem er så meget mere for mig. Jeg har i mit voksne liv flyttet et par gange og derfor ved jeg, at mit hjem har stor betydning for hvordan jeg kan leve mit liv.
Mit hjem er der hvor jeg bor fysisk, men i høj grad også mentalt. Det fysiske det kan klares på en weekend, så er jeg flyttet ind og kommet på plads. Men den mentale flytning den tager tid, lang tid for mit vedkommende. Her hvor jeg bor nu, tog det mig mellem 2-3 år at flytte mentalt ind.
Det er lang tid, at være uden mental bopæl og i perioder følte jeg mig da også temmelig rodløs og voldsom utålmodig. Men den mentale indflytning kan ikke forceres. Den tager den tid den tager!

Jeg tænker ikke så meget på hvordan andre ser mit hjem. Men det kunne være sjovt, at spørge som Losarinas mor. Jeg vil gøre det! Jeg vender tilbage med svarende senere:)

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Oline, gør det! Det er faktisk berigende.