Det bliver vi nok nød til at engagere os i...

Vi havde netop siddet os set Album og grinet af denne bemærkning og ellers underet os over budskabet i Album, hvis der da er sådan et.
De var lige kørt, da telefonen ringede; "Vil I komme ud til hovedvejen, vi er kørt kalt. Vi har det okay, men skal omkring skadestuen!" Om vi ville komme? selvfølgelig ville vi det.
Afsted vi kørte. En underlig fornemmelse, at sidde i bilen og vide at man om lidt ankommer til en færdselsulykke. Man ved de er "okay" og ikke mere.
Jeg fik et chok, da vi nærmede os. Der var blå blink overalt på en strækning på 200 meter. Jeg måtte huske mig selv på, at de var "okay".
Først passerede vi en politibil, så holdt der en ambulance. Redderen der stod udenfor var mandens kollega, så han kunne fortælle, at de ikke var kommet slemt tilskade, men skulle med på skadestuen og have undersøgt ryg og nakke. De var blevet påkørt bagfra af en bil med forholdsvis høj hastighed.
I den tredie ambulance var de begge, bror og svigerinde, de var tydeligvis chokeret. Der holdt en lægebil og alt i alt var der rigtig mange mennesker. Godt manden var med, dette er hans fagområde og han kunne berolige mig. Så mange biler kommer der til en ulykke med 5 tilskadekommende! Det er almindelig procedure.
De blev tilset af læge og brormand lagt på spineboard. Han havde slået nakke og ryg, så de tog ingen chancer.
Da ambulancen kørte mod skadestuen, kørte vi efter. De skulle ikke være alene, vi ville gerne engagere os!
De blev undersøgt, brormand ct-skannet og alt var som det skulle være. De havde fået et slag og derfor var de ømme, men alt var normalt. Et par timer senere kan vi alle forlade skadestuen. De har fået smertestillende med og besked om, at tage den lidt med ro et par dag og ellers lytte til deres krops signaler.
Vi er lettede, de var heldige, det kunne være gået rigtig galt.... men det gjorde det ikke. Det er det vi skal fokusere på.