Som den opmærksomme bruger af Google opdagede jeg, at startsiden hertil morgen var sort. Første tanke var; skide computer. Men nej, der var en mening med den sorte skærm.
Følgende er "sakset" fra Google.
Earth Hour
Brugere af Google i Danmark vil i dag bemærke, at vi har "slukket lyset" på Google.dk som en gestus for at øge opmærksomheden om den verdensomspændende klimabegivenhed Earth Hour, der i Danmark hedder "Sluk lyset Danmark".
På lørdag, den 29. marts 2008, opfordrer Earth Hour folk over hele verden til at slukke lyset i en time – fra kl. 20.00 til 21.00 lokal tid. Denne dag vil byer over hele verden, herunder København, Chicago, Melbourne, Dubai og Tel Aviv, afholde begivenheder for at vise deres engagement i energibesparelse.
Som følge af Googles engagement i miljøbevidsthed og energieffektivitet støtter vi i høj grad klimabegivenheden Earth Hour og har i dag mørkelagt vores hjemmeside for at være med til at øge bevidstheden om det, vi håber, bliver en særdeles vellykket global begivenhed.
Hvorfor har Google valgt netop denne organisation?Vi mener, det er vigtigt, at vi tager del i bekæmpelsen af klimaændringerne og synes, at Earth Hour er en vigtig begivenhed på det rigtige tidspunkt. Desuden mener vi, at tanken om, at den enkelte skal "slukke lyset", er noget, som milliarder af mennesker verden over kan deltage i. Med andre ord synes vi virkelig godt om tanken, og vi har derfor gjort noget ved sagen.
Hvorfor slukker Google ikke permanent for lyset på hjemmesiden og gør den sort?Vi er engageret i at begrænse klimaændringernes indvirkning ved at fremme energieffektiviteten, men aktuel analyse antyder, at en permanent ændring til en sort baggrund hverken vil være til gavn for miljøet eller vores brugere. Vi er imidlertid altid på udkig efter, hvordan man kan forbedre brugernes oplevelse, og hvis ny forskning afslører nye resultater, er det muligt, at vi ændrer mening.
Hvordan får jeg Google til at gøre noget lignende for min organisation eller mit projekt?Vi tager gerne imod dine idéer til, hvordan vi bliver mere socialt og miljømæssigt ansvarlige. Selv om vi hverken kan garantere en plads på Googles hjemmeside eller svar på enhver henvendelse, læser vi alle de e-mails, vi modtager, og er glade for dine idéer til organisationer, som du mener, vi burde fremhæve. Hvis du vil sende et forslag, beder vi dig sende det til os på følgende adresse: proposals@google.com.
©2008 Google
Engang imellem skal der et nedbrud eller på anden måde en ændring til, at jeg stopper op og forholder mig (kritisk) til et emne. Ikke fordi jeg ikke har en mening om stort set alt :) men nok mere fordi jeg ikke prioriterer tiden til dette i min hverdag. Men her til morgen fik jeg stoppet op, takke være en sort skærm!
Hvordan er det for dig?
lørdag den 29. marts 2008
Earth Hour
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg var så hurtig til at trykke "læser", at jeg ikke opfattede teksten, jeg registrerede svagt den sorte side - nu vil jeg lige prøve igen :)
Jeg vover det ene øje og sender dig hermed en anerkendelse. Du kan læse mere her:
http://froekensolhat.blogspot.com/2008/03/pris-uddeling.html
Jeg nyder meget at få lov til at følge med på din blog - og ét er sikkert vi vil spare på C02`en i aften ude ved min søster. De bedste ønsker for en fortsat god dag og week-end.
...jeg havde ikke opdaget det, men måtte "hjælpe" en "kriseramt" bibliotekar kollega, som ikke kunne "finde" google ..vi endte i grin og fik lige en miljø snak :-)
Det er et rigtigt godt initiativ - og jeg er meget skuffet over, at Bruxelles ikke er med... som EU-hovedstad burde 'vi' per definition være med i disse tiltag. Men det afholder jo ikke mig fra at have min egen Earth Hour - og at tænke over det i det daglige og ikke kun en gang om året!
Send en kommentar