mandag den 31. marts 2008

Sommerferie 2008

Vi elsker at holde sommerferie :) og vi er rigtig gode til det. Vi "plejer" at have 3 uger sammenhængende og det giver god mulighed for, at slappe af og tage ferie lidt som den nu kommer.
Vi har holdt ferie på mange måder, men campingferie i Europa har været hittet i flere år.
I år har vi 1 uge sammen hele familien og resten af vores ferie er strøet ud over juli og august. Det er anderledes, men selvvalgt.
Vi kan dog godt mærke, at det stiller nogle andre krav til vores planlægning. Vi har ikke lige 3-4 dage til, at "mærke" efter hvad vi har lyst til. En yderligere udfordring er, at vores piger er 8,13 og 16 år og deres forventninger til en ferie er ikke umiddelbart den sammen. Og vi forældre har også forskellige forventninger. Så den næste måneds tid bliver sjov. Vi skal beslutte os for hvilken familieferie vi skal holde i sommeren 2008.
Emnerne er mange og meget forskellige, både i destination, emne og pris. Endnu har vi lov, at drømme og brede ud. Alle gode ideer skal have lov, at komme i spil.
Ønskerne er pt. badeferie i Thailand (kan ikke nås på 1 uge), badeferie (charter) Grækenland, kajakferie i Norge eller på Silkeborgsøerne, badeland, vandretur i fjelde eller bjerge, Disney i Paris, storbyferie i Europa.
Ja, mulighederne er mange. Lige nu vil vi drømme og lege med mulighederne. Om en måneds tid skal vi nok til, at være mere seriøse og i løbet af maj skulle vi gerne have besluttet os.

Hvad skal du i sommerferien?

3 kommentarer:

Frøken Solhat sagde ...

Åhhh - du dejlige sommerferie der ligger og venter der ude i det fjerne....
Mulighederne er mange, men en ødegårdsferie ved en dejlig skovsø i Småland er noget af det bedste vi har prøvet og kan kraftigt anbefales... meeeen det er ikke sikkert det tricker de ældste af dine børn ;0) Vi skal til "hawet" i pool-hus det har vi aldrig prøvet før.

lifeondyssen sagde ...

Her springer ideerne også hen over bordet når vi taler sommerferie .. vi har endnu ikke besluttet hvad det skal være :-)
Glæder mig nu til at nyde 3 uger med manden og ungerne.

Nille sagde ...

Det er dejligt med så mange muligheder - og drømme ;-)

Min sommerferie står ALTID på Danmark - det er min mulighed for at komme hjem og se familien. Derudover skal der være plads til mindst én 2-ugers eksotisk ferie om året - men uden for sæson. Og julen i DK selvfølgelig... det plejer at give mig en god balance af at få stillet min nysgerrighed overfor verden og samtidig ikke negligere familien!