lørdag den 8. marts 2008

Stenen

Dette er et billede af stenen i mit liv! Lige så længe jeg kan huske tilbage har jeg "kendt" denne sten. Fra min farmors køkken kan jeg se stenen og da jeg var barn så vi ofte mod stenen, vi talte om stenen og når der var lavvandet gik vi hen til stenen, aldrig helt hen til den for sandet rundt om den var blødt og vi kunne synke i!

Jeg bor stadig tæt ved stenen og ser den dagligt. Nogle dage er den helt fri og står på en lille revle, andre dage er det kun toppen der stikker op af vandet. Men jeg kan altid få øje på den. Den står der som et sikkert pejlemærke.

Når årstiden passer sejler jeg forbi stenen i min kajak, jeg kan sejle helt tæt og indimellem må jeg lige røre.

Jeg har netop været på stranden med børn og hund og som så ofte før fandt vores øjne "Holger-stenen" og vi fik en snak om hvorfor den står der ude midt i vandet.

6 kommentarer:

Frøken Solhat sagde ...

Fantastisk... det er skønt at der i livet er nogle ting der er urokkelige - ting der bare er som de altid har været. Og hvilken udsigt..jeg kan lige forstille mig det en sommerdag med høj blå himmel :0)
God Week-end

Olines sagde ...

Det er en fantastisk udsigt og jeg føler mig meget priviligeret over, at have den så tæt på. Jeg elsker stunderne hos farmor med udsigt over havet!

Fru Rønne sagde ...

Det er godt, at have faste mærkepunkter i sit liv.
Kærligst Anne

Nille sagde ...

Det er da en dejlig tanke at have sådant et 'holdepunkt' - der er ufravigeligt på trods af, at vi bliver voksne og lever videre... men naturen var der før og efter... jeg synes, at det er en beroligende tanke!

Olines sagde ...

Fru rønne: det er en nødvendighed!
nille: det er godt at vide, at nogle ting kan vi ikke ændre på:)

busk sagde ...

Nogen der ved, hvorfor den hedder Holger stenen ?
busk